Lyn​gby Hovedgade 44, 2800 Kgs. Lyngby      |      E-MAIL: JYTTE@KLOEVE.DK      |      TELEFON:  45 88 55 85     |      

​  

​ARMBÅND ER ET SMUKT ORD

Har du tænkt på, at der både findes armbånd og armringe? I Jytte Kløves univers er armringe faste og armbåndene i led. Hun har fortalt om de nye armbånd i sit årlige katalog fra 2016: ”Armbånd er et smukt ord - et bånd, der rækker rundt om armen. Båndet leder tankerne hen på at pakke ind og binde sløjfer, men også på noget tekstilt. Det er yndefuldt at tænke på, at selvom guldsmedens armbånd bliver skabt af de hårde ædelmetaller, får man alligevel en følelse af stoflighed, fordi de er bevægelige og smyger sig behageligt om den arm, de sidder på”. Dette udsagn handler om, at Jytte Kløve netop i 2016 fokuserede på armbånd i led, og du kan læse hele historien i kataloget Vinterbrevet fra 2016 HER

Men her på siden kan du både se de nye leddelte armbånd og en bred vifte af Kløves tidligere klassiske armringe. De er alle designet fra 1975 og op til i dag. Når du går ind og ser på armringe, så er der en særlig kategori, som kaldes Memory Lane, og det er armringe, som berette historien om, hvordan Kløves formsprog og designunivers har udviklet sig over de mange år.​

ARMRINGE MED HISTORIE

​Alle Jytte Kløves armbånd er designet på baggrund af en historie. Tag for eksempel de poetiske armringe “Discussion”, som er skabt over temaet ytringsfrihed. Netop de 6 armringe var med på udstillingen ’Ytringsfrihed’ på Grønbechs Gård, hvor Jytte Kløve udstillede i 2016 under Folkemødet.

“Discussion” består af seks unikke guldarmringe, der hver har en form som en taleboble, og i hver boble hænger der en stor perfekt rund tahiti-perle.

De mennesker, som bærer Jytte Kløves smykker fortæller, at det er en ganske særlig oplevelse at mærke funktionaliteten, - at der er lagt vægt på at smykket tilpasses den enkeltes fysionomi. Således skal en kraftig arm have et både større, men også tungere smykke end den ganske spinkle arm. På den måde får du mere end et armbånd, for der følger både tilpasningen til den enkelte, men også et stykke historie og et kulturelt indblik i, hvilke tanker og følelser, der ligger bag smykkets design.​

SKRIV EN MAIL

Måske ved du, at man udelukkende kan erhverve Kløves håndlavede smykker i butikken på Lyngby Hovedgade 44, hvor hun også har sit værksted, som hun kalder et smykkestudie. Der er åbent efter aftale i butiks tiden, så vær velkommen til at skrive en mail til jytte@kloeve.dk.

​​​

Guldsmederi 

Kontakt

E-mail: jytte@kloeve.dk

Telefon: 45 88 55 85

CVR: 65900718

Links

medlemwhite      instagram