|
”HJERTE RING” i guld.
Foto Justin Hummerston.
”HJERTE RING” i sølv og
"HJERTE RING" i guld med diamanter.
Foto Justin Hummerston.
”HJERTE RING”.
Guld med hvide og grønne diamanter.
”BLØD RØD HJERTE RING”.
Foto Justin Hummerston.
”LEGE-RING”, 12 guldringe med diamanter. Foto Dorte Krogh.
Kæden af ringe, der foldes ind over fingeren, er evigt foranderlig, fordi de små ”diamantpunkter” hele tiden bevæger sig - når du bevæger dig. ”Lege-Ringen” findes med 9 eller 12 ringe og kan være af gult eller rødt guld. Den første blev skabt i 1995, og i 2006 erhvervede Statens Kunstfond et eksemplar til fondets ”Smykkeskrin” i rødt og gult guld, med hvide og gule diamanter.
”LEGE-RING MED SKYLINE”,
9 guldringe med diamanter.
"Lege-Ringen" egner sig rigtig godt til at bære på langemanden, fordi netop den finger er midterfingeren, men også fordi langemandens led er det længste fingerled. Her kan ”Lege-Ringen” få plads til at brede sig, mens de små diamantpunkter evigt danner nye mønstre, når du selv bevæger dig.
”LEGE-RING MED MELLEMRING”,
guldring og mellemring med smaragd.
"Lege-Ringen" får et nyt udtryk ved at supplere med en ”mellemring”. Det er en enkel lille guldring med f. eks. en smaragd, en rubin, eller måske en gul diamant. Man skal således beslutte, om man har lyst til at opleve verden med den grønne eller måske den røde farve – styrbord eller bagbord.
”BEND-RING”, buet guldring med diamant og smaragd. Foto Erling Irving.
”Bend-Ring” egner sig rigtig godt til hænder, hvor fingrene ikke er de aller længste. De fleste af os drømmer om at have rigtig lange fingre! Men hvis man ikke har det, er det jo svært at gøre noget ved. Dog kan man hjælpe lidt til - ligesom man kan undlade at gå i tværstribet hvis man er lidt for rund. Det er naturligvis sådan, at fingeren hverken bliver længere eller kortere af at man får en buet ring på - men det ser blot sådan ud, fordi ringens form lægger sig bagover hånden, og får fingeren til at syne længere. ”Bend-Ring” på dette billede er til højre hånd, og skabes spejlvendt til venstre hånd – efter samme tankesæt, som man benytter ved handsker og sko.
”BEND-RING”, guldring med diamanter.
Den gule venstrehåndsring er ganske tyk i godset, næsten som en hegnstråd. Den vil finde en stor og tæt hånd at bo på.
”Bend-Ring”, eksisterer i gult eller rødt guld - mat eller blankt.
”BEND-RING”, guldring med diamanter.
Denne ”Bend-Ring” er fattet med en bane af små diamanter. Jo større diamanter man bruger, jo tungere kommer ringen til at fremstå. En tung ring vil ofte se dejlig ud på en stor hånd.
”BEND-RING”, guldring med australsk boulderopal og diamant.
Der findes en ganske særlig skatkiste fyldt med ædelstene, som guldsmedene til enhver tid kan dykke ned i. Opgaven er nu, at underordne sig naturens vidundere, så stenen får første prioritet. Denne version af en stenring er min foretrukne fordi den ophøjer stenens placering samtidig med, at buen på ringen individuelt tilpasses stenens atmosfære.
”DOBBELT RING”, rødt guld og smaragder. Foto Erling Irving.
”Dobbelt-Ring” er i familie med ”Bend-Ring”, blot løber den to gange rundt om fingeren. Den bløde bue svæver nu ganske let over hånden, og skaber derved et lille udkig mellem hånd og ring.
”OVAL WITH A LINE”, guld og diamanter.
”Oval with a Line” læner sig i sit sindelag op ad det forrige billede af ”Dobbelt-Ring”. Begge ringe er lette og smyger sig langs håndens anatomi. Både ”Dobbelt-Ring” og ”Oval with a Line” er ringe, der bliver skabt til henholdsvis højre eller venstre hånd.
”Stor Snoet Ring”. Rødt guld og smaragd. 1984. Foto: Dorte Krogh.
”FISKE-RING”, guld og diamant. Foto: Chr. Lotzbeck.
Fisk indeholder en stærk symbolværdi. Det er et dyr, som i sin ydre fremtoning er uhyre enkel at gengive, men samtidig et af de få dyr, som vokser hele livet. I mit univers relaterer begge faktorer til barnet i os alle - til tro og vækst. Fiskeringen har en lang hale, som smyger sig ned mellem guldbrand og lillefinger. Diamanten i ringen holdes derved turneret, så man altid selv kan se den.
”SMILENDE RING”, rødt guld, partielt sortpatineret, diamanter.
Mon den første ”Smilende Ring” er fra 1980 eller 1981? Det er en ring, som er vidunderlig at udføre, fordi det ene eksemplar adskiller sig markant fra det næste i måden buerne løber på. Jo større forskel der er i bredden på åbningerne mellem lagene i ringen, jo lysere sindelag og jo større smil, får ringen. Ringen er altid sortmatteret indeni, hvilket understreger oplevelse af lys og skygge.
"SMILENDE RING" , sølvring med rådiamant.
I 2008 blev den smilende ring sat op i proportioner og oversat til pegefingering med rådiamant. Helt fantastisk er det, at ædelstensfatteren har kunnet vende stenen netop sådan, at man kan kigge ind ad det lille vindue, som diamantsliberen har slebet i sin tid, da han tog stilling til, hvad netop denne rådiamant skulle bruges til.
"VUGGE RING" , guldring med diamant.
”ÅBEN EVIGHED” , matsort guld og diamanter. Foto Erling Irving.
Når man i klassisk forstand tænker på en ny guld- eller sølvring, så står den ofte i blankt metal for det indre øje. Begynder man at gå med ringen, får den uvilkårligt ridser, som med tiden bliver ringens patina. Man vil måske opleve, at det er gået lidt ned af bakke. Bliver man derimod den heldige ejer af en ”indpakket” matteret guldring, så forholder livet sig ganske anderledes. Overfladen på ”Åben Evighed” er en forsølvning og en oxydering, som bevirker, at når man starter med at bruge ringen, træder den lyse sølvfarve i karakter, for derefter at vige for guldfarven, som lige så stille dukker op: Jo mere du går med din ring, jo mere ædel bliver den. Ringens overflade vil således med tiden forvandle sig fra det matsorte udtryk til en blank og skinnede guldring, kun mat der, hvor den ikke slides.
”RING I BRUG”, matsort guld og diamanter. Foto Erling Irving.
Den øverste ring er en ny matsort guldring og den nederste ring er den samme, blot båret i 10 år. Statens Kunstfond erhvervede i 1988 den første brugte ”Ring i Brug”, og indlemmede i 2006 ringen i Statens Kunstfonds Smykkeskrin.
https://www.statenskunstfondssmykkeskrin.dk/
”STEN MED BEN”, matsort solitaire ring i guld. Foto Erling Irving.
Man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorvidt det er i orden at ”lukke det ædle metal inde”? Måske vil det være spændende at ”pakke ringen ud”? Eller måske vil man hellere have en blank ring og ridse den på ganske sædvanlig vis? Ja, jeg kan jo pudse den matterede ring lige nu, så den fremstår klassisk i sin udstråling! Det er udelukkende et spørgsmål, om man har lyst til at ringen ad åre skal blive smukkere, eller om man hellere vil give den patina ved brugen, sådan som det altid har været!
”BLACK DANCER”, amfora-ring, matsort sølv og guld-drillering. Foto Dorte Krogh.
I mit univers dækker ”Amfora” over en særlig gruppe af især fingerringe, men også halssmykker og brocher - smykker som alle tager afsæt i den klassiske græske vase. Ideen opstod i starten af 2004, og det boblede med nye amfora-ringe resten af året. Den basale ide er inspireret af den græske krukke, som oprindelig blev udført til opbevaring af vin eller olie. Krukken blev formodentlig skabt af en kvinde for mere end 2000 år siden. Hun og jeg står på en måde side om side overfor vores fælles inspirationskilde: Den kvindelige krop. Jeg beundrer hende for den ”formmæssige grundforskning”, som har resulteret i en klassisk silhuet, og jeg er taknemmelig for, at tankerne så ødselt flyder hen over årtusinder og lige ind i mit nutidige sindelag.
”RED DANCER”, guldring med blommefarvet diamant. Foto Dorte Krogh.
Titlerne til ”danserne” opstod i forbindelse med fotograf Dorte Kroghs optagelser af amfora-ringene til mit Vinterbrev 2004. Under optagelserne stod det klart, hvad det var jeg havde taget fat på. Via Dorte Kroghs linse kunne jeg se, at netop denne amfora-ring var en kvinde, der drejede rundt på dansegulvet. (Vinterbrev 2004. Publikation indeholdende den årlige ”kunstneriske status”. Vinterbrev udgives mod slutningen af hvert år på eget forlag.)
”YELLOW DANCER”, guldring/halssmykke. Foto Dorte Krogh.
Dans er et globalt sprog, som forstås af os alle, uanset om vi er hvide, sorte, røde eller gule. Således også med ”mine dansere”. Hvorvidt en "Dancer" er gul, rød, hvid eller sort har med ædelmetallets farve at gøre. Ringene bliver tvistet til højre eller venstre hånd, så de føjer sig harmonisk langs håndens linier. Et interessant fænomen ved danserens form er, at hvis man drejer den 60 grader, så fordufter tanken om, at du holder en fingerring i hånden. Nu kan man blot lægge en kæde ind gennem ringen, og den er et halssmykke.
”DANSER MED STJERNER”, guldring med diamanter. Foto Dorte Krogh.
”Danseren” her kan enten bruges som ring, eller som vedhæng i en kæde. Formen bliver tvistet til henholdsvis højre eller venstre hånd, alt efter om du er højre eller venstrehåndet. Man skal nu vælge, om ”Danser med Stjerner” skal på fingeren eller om halsen i dag.
”DOTTED DANCER”, sortpatineret guldring med diamanter. Foto: Dorte Krogh.
”Dotted Dancer” kan både bruges som ring og vedhæng i en kæde. Man kan vælge, hvorvidt man har lyst til at bære den i guld- eller i en sølvkæde – eller måske både og. Formen på ringen bliver tvistet så den lægger sig mageligt til henholdsvis højre eller venstre hånd, alt efter om du er højre- eller venstrehåndet.
”LOVERS”, to lyse sølvringe. Foto Dorte Krogh.
Jeg føler mig heldig over, at kunne kalde mig smykkekunstner, fordi det blandt andet åbner døre til at give de enkelte værker titler. Når et smykke opstår, har hver ide en tanke- eller formmæssig forankring. Det er ofte herfra, jeg henter titlen. Men af og til kommer titlen udefra, som det skete med titlen på sølvringene ”Lovers”. Den opstod i forbindelse med fotograf Dorte Kroghs optagelser af amfora-ringene til mit Vinterbrev 2004. De to sølvringe blev fortolket gennem Dorte Kroghs linse på en måde, som straks fik mig til at tænke på to elskende, der følger efter hinanden. (Vinterbrev: publikation indeholdende den årlige ”kunstneriske status”. Vinterbrev udgives mod slutningen af hvert år på eget forlag.)
”LOVERS”, en matsort sølvring og en blank guldring med navette-diamant. Foto Dorte Krogh.
”Lovers” er amfora-ringe i par. Hver ring er ”knækket” i formen, og de læner sig let mod hinanden, så ringenes form går bagover på hånden. Det kan, som her, være to uens ringe, men kunne lige så vel være to i guld eller to i sølv. Man kan vælge at bruge begge ringe på samme dag, eller man kan nøjes med at bære en single.
”LOVERS”, to matsorte sølvringe og mellemring i guld med mexikansk ildopal. Foto Dorte Krogh.
Amfora-ringene kan vendes som vist her. Mellem ringene kan man indsætte en ganske let ring med f.eks. en mexikansk ildopal. Det kunne også være en lille ring med ametyst, perle eller måske en diamant. At vende dine ringe og gøre dem fleksible i dagligdagen handler om, at du i stedet for at tro på den gamle sætning: ”Nu eller aldrig”, tager beslutningerne i egen hånd og siger: ”Nu og altid”.
”DRÅBEN”, rødt guld og grønsort perle. Foto Dorte Krogh.
Blandt de fantastiske perler, som jeg har haft mellem hænderne på det seneste blev det denne sortgrønne Tahiti-perle, der resulterede i ringen "Dråben" i marts 2008.
"FJEDRENDE RING". Rødt guld og to diamanter. Kan bæres med separat smaragdring. 2007. Foto Dorte Krogh.
"Rød Amfora og Nikkende Solitair". Ring i to dele: Rød Amfora ring i rødt guld og Nikkende Solitair i matsort sølv med ametyst. De to ringe kan bæres både sammen og separat. Erhvervet at Kjøbenhavns Guldsmedelaug i forbindelse med tildeling af hæderslegat. Deponeret på Museet Koldinghus 2010.
PERLERING. Guld og tahiti perle. 1989. Foto: Erling Irving
”RUNNING RING”, guld og perler. Foto Dorte Krogh.
Det er ikke mig, som har fundet på at sætte en ring på flere fingre! Den først 2-fingerring så jeg som teenager og begærede den så inderligt, som man kun kan i den alder. Siden da har jeg set 2- og 3-fingerringe hos flere af mine kolleger, ligesom jeg også selv har skabt ringe, som strakte sig over flere fingre - håndsmykker – kunne man næsten kalde dem. Men i 2006 opstod sidst på året en ny tanke, og det endda med perler, som ellers er en sjælden gæst i mit guldsmederi. ”Running Ring” vandt i 2007 desuden en pris i ”Scandinavian Tahiti Pearl Kompetition”.
TO-FINGERRING. Rødt guld, diamanter og tahiti perler.
Foto: Dorte Krogh.
Når man nu først har fået de store perler mellem fingrene, må jeg indrømme, at de tager lidt fat i en! - Tænk, at perler kan have så mange forskellige farver: lyseblå, grønne, guld-gule, hvide – og så de mørkt kobberfarvede !
"3'eren". Rødt grønlandsk guld, hvide og grønne diamanter. 2008.
Foto: Dorte Krogh.
”3'eren” med hvide og grønne stene bærer tre muligheder i sig: én ring med hvide sten, en ring med grønne og en med hvide og grønne diamanter ud mod verden.
"3'eren". Rødt grønlandsk guld, hvide og grønne diamanter. 2008.
Foto: Dorte Krogh.
Det videre færden omkring den nye form i ”Kajak” bestod i at proportionere tykkelsen henholdsvis op og ned. Undervejs opstod 3'eren, den tredelte ring, som man kan tage på fingeren på tre måder. Det giver tre forskellige ringe.
"Rund 3'er". Guld, hvide og gule diamanter. 2009.
Foto: Dorte Krogh.
"Rund 3'er". Matsort sølv og emalje. 2008.
Foto: Dorte Krogh.
”TUKANEN”, vingering i sølv med sort bug.
Når en ring har vinger, handler det i mit univers om, at den breder sig ud over mere end en finger. Men det drejer sig også om, at selve ringens form får en til at tænke på fugle. Inspirationen kan komme fra de fugle, som bor i min have - eller måske fra fuglene, jeg møder på min vej langs åen til mit smykkestudie i Lyngby. Et fællestræk for Vingeringene er, at ideen er udsprunget i de oaser af tid, jeg tilbringer under åben himmel. Det er en lise for sjælen at gå en tur, forlade tid og sted og lade tankerne svæve.
”DOMPAP”, rosa guldring med blommefarvet diamant. Foto Dorte Krogh.
Dompappen er en af de fugle, man ofte lægger mærke til om vinteren, når den sidder i æbletræet og lyser op med sit røde bryst. I "Dompap" har jeg gengivet både hannens smukke brystfarve og fuglens silhuet.
”HALEMEJSE”, sølvring, tilhørende Koldinghus Museum. Foto Dorte Krogh.
”Halemejsen” er tænkt til at sidde på langemand og strække sin lange hale ind over guldbrand. I Lise Funders bog "Dansk Smykkekunst 1960-2000" er blandt andre Dorte Kroghs fotografi af "Halemejse" gengivet. Dette gav anledning til at Smykkemuseet Ringen i Grenå (1996-2001) valgte netop denne silhuet til bomærke.
”PI”, rosa guldring med hvide og een blommefarvet diamant. Foto Dorte Krogh.
"Pi" er tænkt til at bære på venstre hånd. Her vil den øvre flade synes næsten at svæve over hånden. I en stille stund, vil bæreren kunne nyde synet af den lille bane hvide diamanter, der skutter sig nede mellem guldbrand og lillefinger.
”ALFE-RINGE”, manipuleret foto af sølvringen "Pi".
Den teknologiske udvikling giver fantastiske muligheder til at bibringe optagelser af smykker et nyt stemningslag. Her er det billedet af sølvringen ”Pi”, som er blevet indsat i en eventyragtig stemning. Selve sølvringen er tænkt til at sidde på langemand og strække sin lange hale ind over guldbrand.
"REGNBUER I NATTEN", guldring, partielt sort-patineret, med hø-gul diamant. Foto Dorte Krogh.
”Regnbuer i Natten” har foruden sine vinger yderligere en association til en fugl, idet formen mellem de to lag ligner en måge i flugten. Det mest interessante ved ringen er nok lysets brydning i stenen. Det er en tanke, som længe har ligget i mit baghoved og ventet på, at den rette scene skulle dukke op, for at andre kunne se det under, som jeg selv oplevede tilbage i 1985. I årevis havde jeg funderet over, hvor besynderligt det var, at der under alle diamanter fandtes et lyshav - blot var der ingen, der havde skabt mulighed for, at det kunne komme til syne. Først i år 2000 lykkedes det endelig at få ideen på plads til smykket, der fortæller, hvor regnbuen ender.
”REGNBUER I NATTEN”, detalje, vingering, guld partielt sortpatineret guld og diamant. Foto Dorte Krogh.
I 1985 udstillede jeg to gange i New York. Anden gang tog jeg en gul taxa for at komme til ferniseringen på Madison Avenue. Jeg havde fin følelse inden i af lykke og held. Pludselig faldt mit øje på bildøren, hvor jeg så en helt klar regnbue. Det var sollyset, som brudt gennem stenen i min ring gav dette utrolige syn. Oplevelsen fik mig til at overveje, hvordan jeg kunne implementere dette lysbrydnings fænomen i mine smykker. Selve brilliansen i en sten opleves fordi lyset totalreflekteres. Men det lys, som ikke reflekteres op gennem stenens spejl, går lige durk igennem. I Vingeringen har jeg skabt et dobbelt lag, sådan at det sollys, som går gennem diamanten, kan ses i ”natten” under stenen, hvor det viser sig i alle regnbuens farver.
”TO REKTANGLER”, maskulin ring i Sølv. Foto Dorte Krogh.
Som kvindelig formgiver er der noget spændende ved at skabe smykker til mænd. Tanker fra barndommens børnetegninger har strejfet min bevidsthed: Drengene tegnede mennesket med firkantet krop, pigerne tegnede en med rund. Jeg kan fange mig selv i at tænke, at den maskuline ring må være kantet – gerne firkantet, selvom den nu er blød som silke inden i.
”TO REKTANGLER”, maskulin ring i guld.
Hvorvidt ”To Rektangler” skabes i guld eller sølv, betyder ikke så meget for udseendet. Det handler mere om smag, - kan man lide det hvide poetiske sølv eller det legendariske varme guld?
”PRÆSTERING”, matsort sølvring med guld kors. Foto: Dorte Krogh.
"Præsteringens" designmæsige udtryk tager afsæt i 1970'erne med sin konstruktion af lameller, der ligger tæt ved siden af hinanden. Sådan så en del af mine ringe nemlig ud de første 10 år af mit virke. I "Præstering" fra 2003 har jeg indsat et højblankt guldkors, hvorved ringen får en stærk og næsten højtidelig udstråling.
| 
